Alen Aligrudic arbejder hovedsageligt med fotografi. Gennem objektivet formår han at indfange et bredt spektrum af emner, der materialiserer sig i de forandringer, der kan aflæses i urbane landskaber og kulturelle udtryk.
Derudover inkorporerer han også tekst og sproglige elementer i sine værker, undertiden i rollen som antydninger til deres fortolkning. Alen Aligrudic værker præsenterer ofte en konfrontation mellem det normative og “det andet”, samtidig med at forholdet mellem dem udforskes og afdækkes.