Øjeblikket, hvor et lille grønt rumvæsen og en astronaut rækker ud til hinanden på Mars, er fanget i rummet med det røde sand. Et hjerte, gennemboret af pile ligger ved siden af. Er der kærlighed på Mars? Spørger Nicolai Risbjerg. Rummet og Mars er ikke så langt væk som de har været. Turistfyldte rumraketter og billeder fra rumrejsende robotter bringers os tættere på. Det er romantisk at kigge mod stjernerne og planeter, som Mars, men hvad sker der med kærligheden når vi faktisk kan nå derhen?

 

Foto taget af Morten Underbjerg.

 

Udstillingen

Udstillingen “Er der kærlighed på Mars” består af en totalinstallation på Sydhavns Station i DSB’s gamle billetkontor, 15 plakater i ankomsthallen, et udendørs billboard, et performance-event og en publikation. I totalinstallationen træder man ud på Mars’ overflade og ser en astronaut og et rumvæsen række ud mod hinanden. På plakaterne i ankomsthallen undersøges mulighederne for kærlighed i rummet og på Mars, både det søde og det uhyggelige – måske opstår der fjendtlighed i stedet for kærlighed mellem menneskene og rumvæsenerne?

 

Foto taget af Nicolai Risbjerg.

 

Publikationen

De mange muligheder i spørgsmålet om der er kærlighed på Mars kræver mange vinkler. Som kunstner kan Nicolai Risbjerg give et særligt perspektiv, men fagpersoner har også deres unikke indsigt. I publikationen, der er en del af udstillingen, findes refleksioner fra antropolog Anna Eli Thomsen, biolog Bennett Van Hoff, historiker Kasper Mølbæk, litteraturvidenskaber Thor Kaiser, og kunstner Nicolai Risbjerg selv. Tankerne går fra behovet for en fælles fjende, til det næsten uundgåelige ved romancer når mennesker er involveret.

 

Foto taget af Morten Underbjerg.

 

Performance-event

d. 30.11.2024 afholdes et performance-event mellem kl. 14 – 16 med performances af Heine Kjærgaard Kjærgaard Klausen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Alberte Skronski og Davide Hjort Di Fabio.

Udstillingen er aktuel på udstillingsstedet Sydhavn Station mellem d. 22.11.2024 og d. 15.12.2024.

 

Følg med i Nicolai Risbjergs arbejde på https://www.nicolairisbjerg.com/ og https://www.instagram.com/nicolai_risbjerg/

 

Udstillingen, performance event, publikation, plakat- og billboardudstilling er støttet af: Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst, Augustinusfonden, Kongens Enghave Lokaludvalg, Poul Johansen Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Beckett-Fonden.

Kunstneren bag projektet

BilledkunstPerformanceSkulptur

Nicolai Risbjerg

Scroll