FAQ

 

  • Hvad er KKART for en virksomhed?
    KKART er en værdibaseret produktionsvirksomhed ejet af KUFA – Kunstnernes Fagforening. Vores formål er at skabe og formidle professionel kunst under ordnede forhold og styrke vilkårene for kunstnere, der arbejder projektbaseret. Vi drives ikke med henblik på profit, men til gavn for det producerende kunstfelt.
  • Skal man være medlem af KUFA for at blive ansat i KKART?
    Nej. Et medlemskab af KUFA er en mulighed, men ikke et krav for ansættelse.
  • Hvem kan blive ansat?
    Professionelle kunstnere inden for alle kunstarter kan ansættes, hvis de har en videregående kunstnerisk uddannelse eller dokumenteret professionel erfaring.
  • Kan jeg være selvstændig samtidigt med at jeg er en del af KKART?
    Nej. Når du er ansat i KKART, kan du ikke samtidig drive selvstændig virksomhed. Alle opgaver, du udfører gennem KKART, sker under vores regning og risiko – og for at sikre klare juridiske rammer, skal du afvikle din selvstændige virksomhed, når du ansættes hos KKART.
  • Er KKART et faktureringsbureau?
    Nej. KKART er en kooperativ produktionsvirksomhed, der fungerer som arbejdsgiver for de ansatte kunstnere. Vi producerer og formidler kunstneriske opgaver og tager det fulde ansvar – fra kontrakt og økonomisk risiko til ansættelsesvilkår og kvalitetssikring.
  • Hvem indgår aftalen med kunden?
    KKART indgår altid aftalen. Vi fastsætter prisen, udarbejder kontrakten og er juridisk ansvarlige for opgaven.
  • Kan jeg som ansat finde opgaver?
    Der er eksempler på at de ansatte finder opgaver gennem deres netværk, men KKART godkender altid opgaven og indgår aftalen med kunden. Du arbejder aldrig som selvstændig, men altid som ansat under KKART.
  • Betaler jeg for at være ansat?
    Nej. Ingen skal betale for at være ansat – heller ikke i KKART.

  • Hvor kan jeg se andre kunstnere, der er en del af KKART?
    Det kan du her: https://kkart.dk/kkartist/
Scroll