
Dekorativ vægkunst i børnehøjde på Skelgårdsskolen
I september 2015, påbegyndte KKArtists Rytter & Rytter et kunstprojekt på Skelgårdsskolen i Kastrup. Over en periode på omkring en måned blev skolens elever inddraget fra start til slut i kunstprocessen, og fulgte med i udførelsen af et stort vægmaleri, som i dag pryder skolens gangareal.

Kunstprojektet begyndte med et undervisningsforløb. Ideen var, at eleverne selv prøvede kræfter, med det kreative under Rytter & Rytters vejledning. Sammen udviklede de temaet Fabeldyr og mytiske fortællinger fra oldtiden fik børnene tre forskellige udfordringer som skulle løses i løbet af projektugen. Alle klasser deltog med stor entusiasme, og eleverne kom så med sjove og flotte bud på moderne fabeldyr. Projektugen med femteklasserne fungerede, som en del af formidlingen, af tankerne omkring det kommende kunstværk.
Efter den første uge med undervisning, tog Rytter & Rytter fat på optegning og maling, af det 24 meter lange gangareal, som de havde udvalgt særligt til projektet. Elevernes fabeldyr blev en del af de endelige motivvalg.
Rytter & rytter siger:
“Det bedste ved dette projekt var, at alle elever på skolen, kunne følge hele processen på tæt hold. Hvordan værket udviklede sig dag for dag. Figurerne blev straks genkendt og børnene fandt hurtigt deres egen tilgang til fantasiverdenen, der lidt efter lidt kommer til syne på væggene. Ikke mindst dialogen med alle de søde kreative børn på Skelgårdsskolen var en stor og gensidig inspiration.

Billede: Borgmesterindvielse af det færdige vægmaleri.
FAKTA:
Kunstnerduoen Rytter & Rytter blev grundlagt i 1985, og består i dag af billedhugger Erik Rytter og maler Dagmar Rytter Jensen. De arbejder hovedsagelig med kunst i arkitektur og landskab, ofte i tæt samarbejde med arkitekter, landskapsarkitekter og bygherrer. De har senest været aktuelle med en forårsudstilling i DESIGN WERCK i Holmen, København.