Traditionelt består billedhuggerens arbejde i at skære overflødigt fra, at fjerne og lade stå tilbage. Historien om Robert Rauschenberg, der besøger Willem de Koonings atelier for at få et værk at slette, er velkendt i kunsthistorien. Handlingen blev udgangspunkt for The White Paintings og for musikalske udtryk som John Cage's "stille" komposition 4'33". Disse traditioner og handlinger danner baggrund for metoden i nærværende bog, hvor digteren Janus Kodal med udgangspunkt i et udvalg af kanoniserede og ikke-kanoniserede tekster arbejder med at reducere i stedet for at tilføje; her skrives ikke på det hvide papir med blæk, her males tekstens selvfølgeligheder over med kalk.
Bogens titel refererer til den tyskproducerede korrekturvæske, som forfatteren har brugt til at slette ord og hele sekvenser af digte. Tilbage bliver en række tekster, som nærmer sig billedkunstens udtryk; processen bliver tydelig og taktil i Lars Gundersens fotografier af de behandlede
tekster: Side om side med rester af betydning står disse hvidkalkede stilheder tilbage, som engang var linjer i berømmede digte.
